onsdag den 17. september 2008

U-turn

Igår gik turen til København, vi skulle se en udstilling i Carlsberg´s gamle tappehal. Udstillingen går under navnet U-turn, og værkerne er alle samtidskunst, som dermed tager stilling, stiller spørgsmålstegn eller andet, ved den tid vi lever i lige nu. Jeg vil tro, at man kan finde mange forskellige meninger om udstillingen. Noget af det er grænseoverskridende, noget andet er provokerende og noget helt tredje vender tingene på hoved og giver én noget at tænke over - noget helt fjerder kan man slet ikke forstå, at man kalder kunst!!


Noget af det første man bliver mødt med på vej op til udstillingen, er en række af franskbrød, hvor der er boret en sten ned i hver. Tja... Jeg kan ikke rigtig se pointen med det, og slet ikke hvis det er en del af kunsten. Det næste er en billede af Den Lille Havfrue, som vi jo kender så godt alle sammen. Normalt sidder vores danske symbol og kigger (længelsfuldt?) ud over havet, men på dette billede, har man sat et spejl foran hende. På den måde får det hele et helt andet udtryk og mening. Og hvad sker der, hvis man sætter en sort hue/hætte over hovedet på statuerne der er sat rundt om i København, for derefter at tage et billede og fjerne hætten igen... hærværk?

Udstillingen er helt sikkert værd at se, hvis man gerne vil se tingene på en anden måde.

Et par links:

Nogle få billede fra turen kan ses her.
Du kan læse mere om udstillingen her.

Og som en lille ekstra oplysning: U-turn har en satellitudstilling i Stege på Møn, tag ned og se den - om ikke andet så for at se Møn ;)

Ingen kommentarer: